Den gale Søvndal
Tuesday, April 29th, 2008Berlingske Indland den 27/4-08:
“Der har bestemt været ført kulturkamp i denne regerings snart syv år. Samtlige oråder af kulturen er blevet bekæmpet, bortset fra de to eneste kulturministeren forstår: sport og cirkus.”
(- Villy Søvndal)
Udover den almindelige nedladende facon giver manden her udtryk for den (for nogle, mig selv inklusive) velkendte venstrefløjsfilosofi - at der ikke findes nogen kultur, medmindre den er statssponseret, og dermed statskontrolleret. (Dette er udstikkeren af den centrale venstrefløjstese om at individer ikke i sig selv har noget værd eller indhold - de er formet af samfundet og omgivelserne, og er i de historiske og økonomiske kræfters vold.)
Civilsamfundet er i venstrefløjsoptik ikke selv i stand til at have en kultur uden at staten dikterer den, fortrinsvis med statsudpegede kulturpersonligheder i udvalg m.m., samt at statsuddannede og -subsidierede “kunstnere” med partibogen/ideologien i orden dominerer den ‘kulturelle’ sfære. (Anne Marie Helger, Flemming Jensen, Savage Rose, Iben Hjejle etc.). Og naturligvis de Rettænkende bag roret i ‘Tinget - Thorning, Søvndal, og hvad det nu er for en gal kommunist der sidder i spidsen for liste Ø for tiden..
Det er iøvrigt sjovt at Søvndal nævner Circkus (i konteksten “Brød og Cirkus” a la det antikke Rom - dvs. ligegyldige distraktioner der leder offentlighedens opmærksomhed væk fra det politiske liv) - for det er netop hvad den statskontrollerede “kultur” er blevet i dag - opium for folket, blot med mindre indhold og mindre vanedannende. Og Søvndal og kammeraterne vil levere den for os umælende individer…